Kassen der blev mindre -lidt om fingersamlinger

Jeg synes de pæneste samlinger i træ laves uden brug af synligy metal, som søm og skruer. Det stiller så krav om præcision, for er de ikke nøjagtige, gaber samlingerne og det er bare ikke ret pænt.
Mit første udgangspunkt var en kasse med målene ca 30*25 cm.
Jeg forsøgte først at gøre det i hånden som vores underviser havde demonstreret, men det gik ikke. Lad os kalde det en blanding af modstand fra materialet og manglende erfaring :)
Samlingerne gabte simpelthen så meget, at der nærmest kunne ligge en halv finger imellem tapperne..en alternativ udgave af fingersamling måske, men jeg savede altså enderne af og havde nu reduceret kassens mål med 1.5 cm i hver ende. Denne proces gentog sig så og jeg forsøgte at tage rundsaven i brug. "Hvorfor bruger du ikke rundsaven Nina?" Øhh jo, altså jeg havde jo naturligvis haft maskinkursus med mine medstuderende, så jeg forsøgte. Resultatet var måske mere lige tapper men dog stadig for stort mellemrum. Endnu engang måtte jeg reducere kassens størrelse.

En af mine medstuderende er ret genial og Ole Opfinderagtig og han lavede simpelthen et specialværktøj, der passede på landet ved rundsaven. jeg kunne bruge, når jeg arbejdede med rundsaven. Super! Så kommer det jo til at gå smurt vil de fleste nok tænke, men her må jeg så endnu engang sige NEJ.



Altså den er jo fremstillet som en hjælp, men det kræver jo, at jeg gør det rigtigt. Endnu engang blev kassen mindre. Minimalisme?
Til sidst lykkedes det for mig og kassen kunne limes. Done.
Så vil den skarpe læser nok mene, at jeg nu kan lave fingertapninger i søvne, men nej.

Til gengæld synes jeg arbejdet med kassen var lærerig og en rimelig underholdende -og ikke kun for undertegnede.









Jeg fandt en rest limet træ, som var til overs fra en anden kasse jeg er igang med og havde en plan om, at jeg for sjov skyld ville lave en lillebitte kasse samlet med fingertapninger. Størrelsen kunne blive 3,7 * 3,2 cm færdig. Der ville være et par mm at slibe af til sidst.
Jeg besluttede mig for at gøre brug af det specialværktøj min medstuderende havde fremstillet. Først lavede jeg fals i stykkerne med rundsaven, som var indstillet, så den akkurat savede dybt nok til, at jeg kunne sætte en bund i inden kassen blev samlet.
Det lykkedes mig faktisk i første omgang -og heldigvis, eftersom det ikke ville være muligt at korte enderne af.

Jeg samlede kassen delvist og satte en bund af pink plexiglas i. Derefter blev kassen limet og holdt sammen med små skruetvinger, så siderne ikke kunne flytte sig under tørring.

Jeg blev rimelig tilfreds med det færdige resultat og synes det afspejler min proces med kassen, der blev mindre ret godt. Måske der skal laves et bette låg dertil.

Til sidst vil jeg lige vise den limede kasse, hvorfra jeg har brugt resterne til minikassen, så I kan se hvordan den ind til videre fremstår. Denne kasse mangler stadig bund og eventuelt låg, men jeg har ikke besluttet mig for hvilket materiale jeg vil benytte