Limet skærebræt

Idèen til det limede skærebræt opstod mens vi havde maskinkursus, hvor vi så hvilke muligheder arbejdet med maskinerne gav os. Vi snakkede om, at det ikke bare skulle limes, men der skulle være et mønster deri, så vi ville benytte to slags træ for at få lidt kontrast i det færdige skærebræt. Når jeg skriver "vi" mener jeg den lille gruppe vi havde dannet under maskinkursus.
Vi gik igang med at klargøre træet, save det i lister med den valgte tykkelse og så limningen. Limningen var det sted i processen vi mødte mest modstand, så at sige. I vores tidligere arbejde med limninger vidste vi, at der kunne være en risiko for at træet ville skride i limningen, hvis vi tog mere end to stykker. Vi tog chancen og hjalp hinanden med skruetvinger og lim. I første omgang limede vi listerne to og to og der var ingen problem. Det var først ved den sidste limning, der var et stykke der skred. Det var simpelthen fordi vi limede tre stykker sammen i stedet for bare de to. Det midterste stykke skred en smule, da vi spændte skruetvingerne.

Så manglede vi bare efterbehandlingen, da limningen var tør. Der var lidt overskudslim vi fjernede med et stemmejern. Derefter var der slibningen tilbage. Endetræ er meget slidstærkt, så pudsearbejdet var tidskrævende og i skrivende stund ligger brættet på hylden med et par igangværende projekter. Jeg mangler dog kun den sidste slibning. Derudover vil jeg lave greb på begge sider, da det ret tungt og glider nemt ud af hænderne. Der skal være plads til at jeg kan få fingrene i siderne, så det er nemmere at løfte derhjemme. Desuden vil jeg montere små skridsikre dutter i bunden, så det ikke skrider på køkkenbordet.

Jeg er overbevist om at dette skærebræt er så solidt, at det kommer til at holde for evigt.

Næste gang jeg laver et skærebræt af endetræ limer jeg stykkerne to og to eller laver en vinkelramme, der kan spændes omkring, så stykkerne ikke skrider.