Kuksa

En kop skåret af træ, der kan bæres i bæltet eller på rygsæk. Oprindeligt fra Finland.

Min snittes af rødel, er stadig under forarbejdning og ligger nu pakket i en pose med lidt fugtige spåner, så den ikke tørrer før jeg er færdig.
Jeg har bestemt mig for at lave den udelukkende i hånden, så jeg har indtil videre brugt håndøkse (den vi har på skolen er noget tung, så en lettere ville helt sikkert have været noget mere handy). Ind til videre er brugt huljern, hammer og lille skarp båndhøvl.
Planen var, at den skulle med tap i stedet for hank, men efterhånden som koppen tog form, synes jeg den kom til at minde om en helt almindelig stor tekop. Den skulle derfor have et øre til min pegefinger.

 Som billedet ovenfor viser, brugte jeg snittebænken ganske kort, men den var ikke så handy til dette. Den var for rund til at kunne holdes godt fast.

 Jeg synes faktisk dem blev supersmuk og meget enkel, men ikke så stor, som den synes. Den rummer blot en lille krus kaffe, men så er der en god undskyldning for at nappe en ekstra, ikke sandt.

Da kuksaen var færdigsnittet valgte jeg at koge den i saltet vand, da jeg havde hørt, at det kunne minimere risikoen for revner. Om dette rent faktisk har nogen effekt kan jeg egentlig ikke svare på eftersom der ikke er en ubehandlet kop at sammenligne med, så måske det er noget at arbejde på. 

Jeg KAN dog med garanti fortælle, at koppen i et stykke tid vil afgi salt til det der drikkes deraf. Saltet kaffe smager virkelig dårligt.

Koppen er stadig hel og jeg har drukket så meget kaffe/vand, at saltsmagen er væk. Heldigvis! Hahaha 

Et hul i væggen

Design noget nyttigt eller unyttigt til værkstedet

Det lød opgaven helt kort på denne dag. Design noget nyttigt eller unyttigt til værkstedet.
Hvad er nyttigt og hvad er unyttigt? Hvad der kan være nyttigt for mig er måske unyttigt for dig. En egoistisk opgave kan man vel kalde det.

Farver, komposition og broderi skulle indgå i vores produkt.



Jeg besluttede at lave en skuldertaske/mulepose og et sleeve til min bærbare. Jeg har altid min pc med i skole, men somme tider ingen bøger, så jeg synes det kunne være praktisk med en taske, der kunne rumme flere ting. Der ville være plads til små håndarbejdsprojekter, skitsebog og min pc, der så ville ligge trygt i sit stødsikre etui under transport. Oprindeligt begyndte jeg på en taske i håndarbejdslokalet, men hjemme om aftenen fik jeg lyst til at sy igen og jeg fandt gamle jeans, som jeg klippede i strimler.
Et stykke babyfløjl skulle være den indvendige side af tasken og hanken skulle naturligvis også monteres.
Jeansstrimlerne blev sammensyet på den gamle Pfaff, der virkelig trænger til en kærlig omgang, for den syer ikke optimalt. Bagsiden af stoffet burde give en ensartet tråd, men her blev det nærmest en kraftig brodering og det benyttede jeg mig af. Effekten med det tykke trådlag synes jeg passede godt til taskens rå denimlook. Når der opstår noget uventet, som er brugbart kalder vi det serendipitet.
Tilbage på skolen manglede jeg bare at sy stropper/hank på og et inderlag, der kunne stive tasken lidt af. Hertil benyttede jeg engangskarklude, som vi også brugte til afstivning da vi syede de små runde tasker.

Så var det om at tænke sig om, da tasken skulle færdiggøres, for hankene skulle helst vende rigtigt til sidst :)

Jeg kan efterfølgende se, at tasken har lidt folder, hvor den er syet sammen med foret, men det er højst sandsynligt fordi jeg har syet den af strækjeans. Ikke alle havde samme indhold af lycra/stretch, så der var forskellig fasthed i stofferne.




Til computersleevet har jeg brugt jeansrester igen, så det er et gennemgående tema i mit arbejde med det nyttigt/unyttige og som mellemlag har jeg brugt liggeunderlag. Helt almindeligt tyndt liggeunderlag klippet i et stykke og foldet, så pcén er sikret mod slag, når tasken stilles fra mig på jorden Da jeg begyndte på dette sleeve, var min gamle bærbare (13.3") til reparation og jeg havde naturligvis bare taget mål efter den jeg brugte i mellemtiden, så jeg endte med et sleeve, der passede perfekt til en skærm på 11.6", hvilket jo egentlig bare er lidt dumt, men den gamle 13.3 passer ca lige så godt ned i sleevet, som min str. 40 passer i en str. 38 træsko.

Det kan gå, men smukt er det ikke med 13.3 skærmen i, så den bliver vist bare bolig til 11.6 skærmen, som jeg stort set aldrig bruger, fordi den bare langsom og jeg må vist konkludere, at den bliver mere unyttig end nyttig, så sammen med den utroligt brugbare taske jeg også har fremstillet, har jeg gennemført opgaven. .

Kassen der blev mindre -lidt om fingersamlinger

Jeg synes de pæneste samlinger i træ laves uden brug af synligy metal, som søm og skruer. Det stiller så krav om præcision, for er de ikke nøjagtige, gaber samlingerne og det er bare ikke ret pænt.
Mit første udgangspunkt var en kasse med målene ca 30*25 cm.
Jeg forsøgte først at gøre det i hånden som vores underviser havde demonstreret, men det gik ikke. Lad os kalde det en blanding af modstand fra materialet og manglende erfaring :)
Samlingerne gabte simpelthen så meget, at der nærmest kunne ligge en halv finger imellem tapperne..en alternativ udgave af fingersamling måske, men jeg savede altså enderne af og havde nu reduceret kassens mål med 1.5 cm i hver ende. Denne proces gentog sig så og jeg forsøgte at tage rundsaven i brug. "Hvorfor bruger du ikke rundsaven Nina?" Øhh jo, altså jeg havde jo naturligvis haft maskinkursus med mine medstuderende, så jeg forsøgte. Resultatet var måske mere lige tapper men dog stadig for stort mellemrum. Endnu engang måtte jeg reducere kassens størrelse.

En af mine medstuderende er ret genial og Ole Opfinderagtig og han lavede simpelthen et specialværktøj, der passede på landet ved rundsaven. jeg kunne bruge, når jeg arbejdede med rundsaven. Super! Så kommer det jo til at gå smurt vil de fleste nok tænke, men her må jeg så endnu engang sige NEJ.



Altså den er jo fremstillet som en hjælp, men det kræver jo, at jeg gør det rigtigt. Endnu engang blev kassen mindre. Minimalisme?
Til sidst lykkedes det for mig og kassen kunne limes. Done.
Så vil den skarpe læser nok mene, at jeg nu kan lave fingertapninger i søvne, men nej.

Til gengæld synes jeg arbejdet med kassen var lærerig og en rimelig underholdende -og ikke kun for undertegnede.









Jeg fandt en rest limet træ, som var til overs fra en anden kasse jeg er igang med og havde en plan om, at jeg for sjov skyld ville lave en lillebitte kasse samlet med fingertapninger. Størrelsen kunne blive 3,7 * 3,2 cm færdig. Der ville være et par mm at slibe af til sidst.
Jeg besluttede mig for at gøre brug af det specialværktøj min medstuderende havde fremstillet. Først lavede jeg fals i stykkerne med rundsaven, som var indstillet, så den akkurat savede dybt nok til, at jeg kunne sætte en bund i inden kassen blev samlet.
Det lykkedes mig faktisk i første omgang -og heldigvis, eftersom det ikke ville være muligt at korte enderne af.

Jeg samlede kassen delvist og satte en bund af pink plexiglas i. Derefter blev kassen limet og holdt sammen med små skruetvinger, så siderne ikke kunne flytte sig under tørring.

Jeg blev rimelig tilfreds med det færdige resultat og synes det afspejler min proces med kassen, der blev mindre ret godt. Måske der skal laves et bette låg dertil.

Til sidst vil jeg lige vise den limede kasse, hvorfra jeg har brugt resterne til minikassen, så I kan se hvordan den ind til videre fremstår. Denne kasse mangler stadig bund og eventuelt låg, men jeg har ikke besluttet mig for hvilket materiale jeg vil benytte

Metalsløjd

Rumdeler

Smykkefremstilling