En kop skåret af træ, der kan bæres i bæltet eller på rygsæk. Oprindeligt fra Finland.
Min snittes af rødel, er stadig under forarbejdning og ligger nu pakket i en pose med lidt fugtige spåner, så den ikke tørrer før jeg er færdig.
Jeg har bestemt mig for at lave den udelukkende i hånden, så jeg har indtil videre brugt håndøkse (den vi har på skolen er noget tung, så en lettere ville helt sikkert have været noget mere handy). Ind til videre er brugt huljern, hammer og lille skarp båndhøvl.
Planen var, at den skulle med tap i stedet for hank, men efterhånden som koppen tog form, synes jeg den kom til at minde om en helt almindelig stor tekop. Den skulle derfor have et øre til min pegefinger.
Som billedet ovenfor viser, brugte jeg snittebænken ganske kort, men den var ikke så handy til dette. Den var for rund til at kunne holdes godt fast.
Jeg synes faktisk dem blev supersmuk og meget enkel, men ikke så stor, som den synes. Den rummer blot en lille krus kaffe, men så er der en god undskyldning for at nappe en ekstra, ikke sandt.
Da kuksaen var færdigsnittet valgte jeg at koge den i saltet vand, da jeg havde hørt, at det kunne minimere risikoen for revner. Om dette rent faktisk har nogen effekt kan jeg egentlig ikke svare på eftersom der ikke er en ubehandlet kop at sammenligne med, så måske det er noget at arbejde på.
Jeg KAN dog med garanti fortælle, at koppen i et stykke tid vil afgi salt til det der drikkes deraf. Saltet kaffe smager virkelig dårligt.
Koppen er stadig hel og jeg har drukket så meget kaffe/vand, at saltsmagen er væk. Heldigvis! Hahaha
